Livets små og store startproblemer

Sara og Lourdes Livets små og store startproblemer

Den anden dag besøgte jeg min smukke tykke søster, der meget snart skal føde. Hun fortalte, at man nu blandt andet ikke længere får lov til at føde i hospitalets skjorter. Min første tanke var, at det var da for besværligt.

Dagen forinden havde jeg skrevet en mail rundt til alle tidligere volontører, der har været med min mand og mig i Mozambique. Jeg spurgte om hjælp til en medarbejders halvt år gamle datter, der har været syg og haft vejrtrækningsbesvær siden fødslen. En masse gange havde Sara taget Lourdes til det offentlige hospital på det halve år, men blot for at få udleveret medikamenter. Ingen læge havde undersøgt datteren.

Et forløb på den private klinik løber formodentlig op i 2.000 kr., hvilket er umuligt at spendere for en almindelig mozambiquer. I skolens ledelse blev vi enige om, at vi måtte hjælpe, og takket være gavmilde danskere er datteren nu i behandling.

Nåh ja, det er vist ok at tage sin egen fødeskjorte med på sygehuset.

Udgivet den af Lisbet | Udgivet i Familie og børn, Relationer | Skriv en kommentar

Gør Det Kort

Jeg kan godt lide Twitter. Du skal fatte dig i korthed.

Jeg tog mig selv en dag i at være meget optaget af <em>hvem </em>og <em>hvormange</em> der havde liket mine billeder/min status opdatering.

WTF ! – lige stod det alt for lysende klart for mig at jeg var ude på et skråplan.

Her kommer lige et par eksempler på tweets fra mig:

får lyst til noget nyt. Kom og inspirer mig !

Fra tid til anden modtager man en email som overrasker en

Hov, jeg er måske selv en af idioterne, spadserne, de intolerante eller de militante tolerante ?

Offentlig transport når man skal bruge den….SUK ! #metro

Kære Netto, jeg vil hellere have lavere priser end mærker… PS: mærker?! Var det ikke noget vi havde under krigen?

Så røg en stak diplomer fra DNK ud. Kender jeg en som har brændeovn ?

Zen Zone er erklæret på min lille bid af Frederiksberg

Er ikke sikker på at jeg vil bruge min personlige kapital i Freemarket

Genialt ? Nej, men det er hurtige tanker/følelser i øjeblikket. Og til det er Twitter godt.

Og jeg er helt og aldeles ligeglad med hvem og hvormange der re-Twitter !

Udgivet den af Henrik | Udgivet i Tanker | Tagget , , | Skriv en kommentar

Børnenes Stemme 7 del.

Hermed endnu en historie i føljetonen Børnenes Stemme.

Min far har Sclerose
Jeg hedder Asta og er 13 år gammel. Jeg har en far med sclerose og jeg elsker ham. Min far har bevist at selvom man ikke kan gå, i hvert fald ikke ret meget, kan man stadig gøre lige det man har lyst til. Det hele er lidt mere besværligt når man ikke kan gå, men det betyder ikke, at man bare skal sætte sig ned og give op. Det ville min far aldrig gøre, og det har jeg rigtig meget respekt for.

Min far fik sclerose i december 2008. jeg var syv år da jeg fik det at vide, og jeg blev selvfølgelig rigtig ked af det. De første uger var hårde, men jeg vendte mig hurtigt til det og jeg lærer at leve med det. Jeg er for nylig begyndt at se efter dørtrin på restauranter, handicap toiletter, og om der nok plads, på f.eks. restauranter, butikker og lign.

Denne her sygdom har gjort mig til en fighter. Jeg er meget skrøbelig efter alt det her sygdomshalløj, men jeg har også lært meget af det. Jeg lægger mere mærke til andre handicappede og kan også blive skræmt og spørge mig selv om min far måske ender sådan, men det er der jo ikke nogen der ved, vel? Så man kan lige så godt tænke positivt og se glasset halvt fyldt, ikke halvt tomt.

Vi har været i Indien en hel masse gange, og dér er der ikke specielt handicapvenligt. Sidst vi var der skulle min far da også kæmpe sig igennem sandet, men ved hjælp af samarbejde og højt humør, klarede han sig igennem. Dette beviser også at man ikke skal lade sig slå ud, bare fordi at man har en sygdom.

Hjemme i vores lille hus står der to rollatorer, en manuel kørestol, en elektrisk kørestol/Addseat, en badestol og en smartstol. Det er en del hjælpemidler og de er tit i vejen, men de er nødvendige og gør min fars liv meget lettere, så det er helt i orden. Man vænner sig rigtig hurtigt til alle de nye ting og i dag kan jeg næsten ikke huske at han ikke har været syg. Jeg kan slet ikke forstille min far løbe eller gå uden nogen form for hjælpemidler.

børnenes stemme Børnenes Stemme 7 del.

Udgivet den af Mette | Udgivet i Familie og børn | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Hverdag igen…

image4 300x225 Hverdag igen...Hverdagen er tilbage. Regnen er tilbage. Sofahyggen er tilbage. Velkommen til det hele…

image3 300x225 Hverdag igen...

image6 300x225 Hverdag igen...

Udgivet den af Tove | Udgivet i Familie og børn, Tanker | Skriv en kommentar

Jeg kan ikke redde dem…..

Jeg kan ikke løbe efter mine børn og fange dem, skulle de være på vej ud foran en bil..

Jeg kan ikke hoppe i vandet, hvis de er ved at drukne.

Jeg kan ikke få dem ned fra et klatrestativ, skulle de sidde fast højt oppe.

Så som overskriften siger: ‘Jeg kan ikke redde dem’ skulle det blive nødvendigt. Ikke hvis jeg er alene med dem i den givne situation. Selvfølgelig er dette et skræmmebillede jeg tegner for dig. To make a point.

Hvorfor??

Jo, for når jeg sidder og ser mine børn boltre sig i vandet i svømmehallen eller ved stranden, så er jeg tryg nok fordi deres far er hos dem og kan redde dem. Derfor giver det nu alligevel et lille gib i mig af frygt, når den lille mand på 6 år hopper fra 3 metervippen. For jeg er mor og en mor skal kunne redde sine børn, skulle de komme i nød, ik’?

Jo, selvfølgelig og det kan jeg også i rigtig mange tilfælde, skulle det blive aktuelt. Jeg er mor, jeg kan trøste dem, jeg kan gøre dem trygge hvis de er bange, jeg kan putte plaster på deres sår, jeg kan køre dem på skadestuen når de putter ting i næsen (det gør de ikke mere – det er de heldigvis vokset fra) jeg kan rigtig mange mange ting så hvorfor skriver jeg så, at jeg ikke kan redde dem??

Fordi det er rigtigt på nogle områder. Fordi der er ting jeg fysisk ikke ville kunne gøre for at hjælpe dem. Men hvorfor tænke på det?? Tja, det gør jeg nu heller ikke ret tit. Tanken popper op i hovedet på mig når jeg for eksempel ser den lille mand stå på 3 meter vippen, klar til at springe…..

Det er vel ikke helt unormalt, er det??

 

Udgivet den af Mette | Udgivet i Familie og børn, Håndtere MS, Tanker | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Hvor var du da Michael Jackson døde?

Det er titlen på én af flere kortfilm Kanal K viste forleden.

Den handler om mødet med en fremmed og de valg vi tager og ikke tager. De skæbnesvangre valg vi tager i livet og ofte på kort tid. Den handler om et tilfældigt møde mellem to voksne, de har en spændende dialog og filmen er fængende. Den er instrueret af Jean Baptiste Pouilloux. Se den!

De viste også den Oscar belønnede kortfilm Helium af Anders Walter. Jeg tænkte til at starte med, at det var en tynd kop the. Men som man kommer længere ind i filmen bliver den mere og mere rørende.

Smuk film om en mands måde og kamp for at “sende” en lille dreng videre i døden. Han får via sin fortælling om Helium, skabt et magisk univers der er så smukt og rørende. Jeg kan også kun sige til denne film, at den skal man altså give sig selv den gave at se!

Jeg elsker at se film, men jeg synes der er så ufatteligt få gode. Elsker disse kortfilm, hvor man kortvarigt kommer ind i en andet univers og ofte er det dem der virkelig får min hjerne til at rumstere eller dem der virkelig rører mig.

Disse menneskeskæbner er jo overalt. I hverdagen hvor vi haster afsted glemmer vi, at der er mennesker der kæmper eller mennesker der fristes. Kæmper for at holde sig i live eller acceptere at de må give slip på livet. Fristes til at tage det skridt der forevigt kan forandre dit liv på godt og ondt.

Personligt kan jeg ikke huske hvor jeg var da Michael Jackson døde, kan du?

Udgivet den af Kathrine | Udgivet i Hobby/Interesser, Tanker | Tagget | Skriv en kommentar

frem med kompasset !

Snart er jeg 47 år og the big 50 nærmer sig – og dermed også den sidste tredjedel af mig liv (sådan cirka).

Ikke at det bekymrer mig men jeg tænker generelt en del over mit liv specielt efter jeg har fået MS og er tvunget til at tage bestik af situationen med jævne mellemrum.

Det har jeg nu altid gjort. Nu er det bare mere påtrængende og påkrævet.

Hvis man ikke passer på kører toget bare – der er ingen andre end dig selv der kan beslutte hvornår du skal af og på, der er ingen konduktør som prikker dig på skulderen (det skulle lige være helbredet – men det ignorerer men ofte….).

Jeg kan godt lide, at have følelsen at “det fører til noget” og checker derfor mit kompas med jævne mellemrum: er kursen rigtig ?, er jeg gået forkert ? eller vil jeg i virkeligheden et andet sted hen ?

Når det så er sagt et jeg stor fortaler for det ikke planlagte og er parat til at opdage. Vi har fx aldrig planlagt vores køreture sydpå hvor andre ved lige præcis hvor de skal overnatte på vejen dertil…vi er altid bare kørt ind og fundet noget, når vi ikke gad køre mere….og fået nogle dejlige oplevelser (de mindre gode har jeg valgt at glemme).

Men retningen, sydpå, har været der….så frem med kompasset, Rasmus Klump,  og mod nye eventyr…

Udgivet den af Henrik | Udgivet i Rejse | Skriv en kommentar

Når den stærkeste ikke overlever

Udenfor hønsegården Når den stærkeste ikke overlever

Vi har simpelthen fået flere beboere i hønsegården. Flere havde tilbudt os gratis kyllinger, så vi ville bare købe to fine på Vorbasse Marked – en god disposition af pengene, når det nu var markedstid. Men vi gik amok og købte seks – inklusiv en ung hane.

Om aftenen, da hønsene sov, satte vi dem sammen på pinden i hønsehuset. Tro mig, man kan blive virkelig betaget af de kræ. Hr. og fru Terp var i godt humør.

Men festen sluttede brat tidlig søndag morgen! Hvilken larm, der kom derudefra. Selv om man ikke forstår hønsesprog, var det ikke svært at tyde, at der blev fortalt, hvem der havde ret til foderet. Og det var i hvert fald ikke de nye kyllinger.

Hverken hr. eller fru Terp havde så megen forstand på problemløsning i sådan en situation – ej heller om hakkeorden blot er noget, man skal acceptere. Men da den gamle brune høne hakkede den kommende forhåbentlig stolte hane helt op i en krog, blev papkassemetoden benyttet. Så kunne den lære det!?

Til tider bliver jeg overmandet af at spekulere på, hvordan jeg ville se ud, hvis jeg havde været født i en anden del af verden. Om jeg ville se ud? Tit har jeg talt om og tænkt på kvinden i Mozambique, som jeg af og til så på vej til markedet, kravlende med en tønde på hovedet. Hende ser jeg aldrig mere.

Herhjemme på matriklen kunne de nye mindste kyllinger – ligesom jeg – være glade for, at naturen ikke gik sin uspolerede gang. Nu er de snart store og prægtige. Den brune høne er et andet sted…

Udgivet den af Lisbet | Udgivet i Hobby/Interesser, Relationer | Skriv en kommentar

Oceans of Hope og Crown Seaways.

De kan ikke sammenlignes overhovedet, en sejlbåd og et stort skib der sejler frem og tilbage mellem København og Oslo. Jamen, jeg nævner dem begge da min mand og jeg er så heldige, at skulle på et sviptur med Crown til Oslo her i efteråret. Det glæder jeg mig rigtig meget til men men det er også lidt en udfordring, eller måske ordet udfordring ikke passer så godt. Blandede følelser vil jeg kalde det i stedet, tror jeg. For Crown er min gamle arbejdsplads. En arbejdsplads jeg var glad for men det var jo pigen, før sclerosen blandede sig i mit liv, der arbejdede der. Der arbejder måske stadig nogen fra dengang for 17år siden. Jeg er jo handikappet nu, ret synligt endda og…. Nå og hvad så?? Hvad er det jeg er nervøs for eller bare tænker lidt over? Det ved jeg ikke helt, men når vi har været afsted skal jeg nok skrive om vores tur.

Ups, kørte vist lidt ud på et sidespor….

Oceans of Hope er en sejlbåd og noget mindre end Crown men den sejler med noget mere værdifuldt. Nemlig noget så værdifuldt som håb og scleroseramte mennesker. Mennesker som er super seje og tør tage en udfodring op, trods deres sclerose, her er ordet udfordring det rigtige ord og på en fantastisk positiv måde.

Oceans of Hope fik sit navn på World MS Day, 28 maj 2014. Den lagde fra kaj den 15 juni 2014 og er godt på vej på sin tur. I kan følge med og læse meget mere på deres hjemmeside. Er det her ikke et skønt billede??

carousel image 5 Oceans of Hope og Crown Seaways.

Udgivet den af Mette | Udgivet i Events, Håndtere MS, Rejse, Tanker | Tagget , , | Skriv en kommentar

Hjemvendt med ekstra kuffert…

USA er et fantastisk land på mange måder. På vores sommerferie kom vi forbi adskillige indkøbscentre, og vi brugte kreditkortet lystigt….

VI købte sko i stor stil – endda flere end du ser nedenfor. Behøver jeg at sige, at vi elsker sportssko i min familie???

Og ja, vi købte en ekstra kuffert :-)

image1 300x225 Hjemvendt med ekstra kuffert...

Sommerferie i USA 2014 517 300x200 Hjemvendt med ekstra kuffert...

Sommerferie i USA 2014 516 300x200 Hjemvendt med ekstra kuffert...

image 300x225 Hjemvendt med ekstra kuffert...

 

image2 300x225 Hjemvendt med ekstra kuffert...

 

Udgivet den af Tove | Udgivet i Familie og børn, Hobby/Interesser, Rejse | Skriv en kommentar