I torsdags havde jeg endnu en dag med medicin, og som jeg skrev om i mit sidste indlæg her på bloggen, så havde jeg fået presset flere ting i min kalender – OGSÅ selvom jeg ved, at det bare ikke virker for mig.
Jeg kom dog langt op ad dagen inden jeg mødte “muren” ( læs: kroppen var tappet for energi ). Sidste punkt i min kalender var en træningsaften med mit håndboldhold. Jeg var allerede træt inden jeg tog afsted, men jeg er stædig så jeg kom i løbetøjet og tog afsted til hallen, men så kom jeg heller ikke længere….
Jeg fuldførte træningen – men kun fra sidelinien. Der var fuld forståelse fra alle mennesker – bare ikke fra mig selv. Jeg var træt af, at jeg ikke kunne deltage på banen, men energien var væk – PIST VÆK.
