Jeg har netop læst de sidste sider af Journalist Eva Jørgensen’s bog - “Sorrig og Glæde”.
Eva Jørgensen mistede hendes mand – Journalist Steffen Knudsen – i 2006. Han døde af den frygtelige sygdom ALS. Hun fortæller om hendes liv med en mand som har et voldsom sygdomsforløb med døden til følge. Hun fortæller meget levende om de tanker og frustrationer hun oplever med en meget handicappet mand, og hvordan deres fælles liv ændres sammen med mandens sygdom.
Jeg bliver meget eftertænksom efter sådan læsning. Jeg går ikke og tror at døden er lige om hjørnet, men jeg kan være bange for at MS kan gøre mit – og dermed min families liv - meget besværlig og hård. Men jeg er jo naturligvis i den lykkelige situation at min sygdom ikke er døende for mig. Jeg dør ikke AF min sygdom, men MED den.
Jeg tænker at det må være meget besværlig og frusterende at leve med diverse hjælpemidler og “fremmede” mennesker på så tæt hold. Jeg er blot så naiv på nuværende tidspunkt, at jeg ikke tror det sker for mig!!!
Hej Tut!
Som jeg fortalte dig i telefonen den anden dag, ville jeg læse bogen pga din anbefaling. Og den ER nu læst. Som dig synes jeg også, at man sådan “lige tænker lidt” efter at have læst den. Den er rigtig god. Ligesom den første bog. Og Madsen har fået den i dag,for hun ville også gerne læse den. Ha´ det godt og hils! Knus fra Helle
- og sådan skal vi også tænke, tror jeg, Tut. Vi skal huske at leve hver eneste dag – huske at smile, at grine, at græde, at mærke livet – og tænke POSITIVT. På min opslagstavle hænger et udklip hvorpå der står, at “det er vigtigt at huske, at en del mennesker med sclerose går gennem livet stort set uden gener”. Jeg læser det, når virkeligheden indhenter mig – når jeg mærker min egen tvivl og usikkerhed. Og så dine egne kloge ord: Beskæft dig med noget. En travl person har ikke tid til at være ulykkelig. De største kram og varmeste tanker Rikke