Jeg har glædet mig, lige siden jeg så at AGF rykkede ned i 1.Division, til at selv skulle spille imod dem. Jeg elsker at
prøve kræfter med nogen af de bedste i Danmark. AGF har et meget imponerende hold. Jakob Poulsen er desværre lige blevet solgt, ellers havde AGF 3 spillere som deltog i dette års VM. I kampen var min fjende Peter Graulund. Han er hurtig, agressiv, og man ved aldrig hvor man har ham. Jeg har selv stået på Faxe tribuen i Brøndby, og råbt hans navn utallige gange, så det var lidt specielt at stå over for ham. Kampen var min anden TV kamp. Når vi endelig har disse tv kampe, gælder det om at præstere. Det er her man virkelig kan vise sig frem!
- 1 halvleg
Vi havde fint styr på kampen. Vi havde et par gode forsøg, men blev desværre ikke for alvor farlige.
AGF havde to store chancer, men heldigvis fik jeg reddet begge gange. AGF spillede i et tempo der var meget højt, og til
tider havde vi svært ved at følge med. Kampen var præcis som en 1. divisionskamp i England. Masser af fight,
lange bolde, og indkast. 2500 tilskuer var kommet til stadion, og det var svært ikke at stoppe op engang imellem og tænke,
det her fedt!
-
2 Halvleg
Graulund fik desværre hævn. Sikkert placeret han sit hovedstød forbi mig, og bolden røg i mit mål. Nu var det op af bakke. Jeg er meget selv kritisk og syntes jeg havde en andel i målet. Jeg bruger meget tid på hvert mål der går ind på mig. Hvad kunne jeg havde gjort anderledes, var der en situation før målet, jeg kunne have gjort, for at forhindre scoringen. AGF scorede til 0-2 og kampen var reelt forbi. Jeg var irreteret efter kampen. Mange roste min præstation, men mine fejl kan altid læses på måltavlen, i kampen lavede jeg to.
Efter at have tænkt kampen igennem, og set den på TV, er jeg alligevel stolt af min kamp. Jeg stod imod gode spillere, som en måned før, spillede i den bedste række.
Kampen overbevidste mig, jeg kan være med på det højeste niveau i Danmark, og jeg agter at nå det.
