Når ungerne kommer hjem har jeg med stor succes lavet koldskål med ristede havregryn og hvis der er noget tilovers,så får de det med i madpakken som lidt ekstra lækkert…Opskriften har jeg fået af en veninde som laver mange lækre ting….
Retten er også fin,nu hvor vi heldigvis har fået noget varme!
Opskriften er simpel:
1 liter Kærnemælk
1 liter a-38
Smag til med sukker og vanillesukker.
Rør det hele sammen og rist havregrynene gyldne i lidt smør og en smule sukker.
Når duften af de ristede havregryn spreder sig i huset kommer de flokkende store som små!Så virker man også totalt overskudsagtig,men det kunne ikke være nemmere at bikse sammen!
Velbekomme!