Jamen, lad os da få spænding udløst!



Vi havde en fantastisk dag, alt var lige som vi havde ønsket os. Jeg var så stolt af os, at vi helt selv havde fået arrangeret en bryllupsfest. Alle gæsterne fortalte os, hvor dejligt et bryllup det var. Mandens grantante på nogen og 80år fortalte os mere end en gang, at det var det bedste bryllup hun nogensinde havde været med til. Det var så dejligt at høre og hun var langt fra den eneste der sagde det til os.
Min tale var først, derefter mandens og så mange flere…. Mandens fætter sagde, at han havde aldrig været i et rum, hvor så mange voksne mænd græd på sammen tid!
Prinsessen og den lille mand var super stars og holdt helt til enden….

Min gudmor havde lavet alt isen til desserten og se, hvor flot…. En stor tak!
Hun var ikke den eneste der havde hjulpet os til at få alt perfekt. Min kære mor havde lånt sit hus ud til nogle af gæsterne, hendes søde veninde havde gjort det samme. Min skønne storesøster havde bagt lækre brownies til isen… Morfars søde kone havde lavet fantastisk kartoffelsalat! Vores gode venner hentede kødet og salaten hvor vi havde bestilt det, nogle andre gode venner kom med isterninger. Alt var perfekt!
Hvad med MS? Jeg mærkede ikke noget til det heldigvis. Dagen efter heller ikke selvom vi havde gæster til sen frokost, heller ikke mandag selvom de sidste gæster ikke rejste hjem før mandag eftermiddag. Jo, jeg var træt men det var vi jo alle MS eller ej….
Den lille mand spurgte mit i bryllupsfesten: ” Er du så voksen nu, mor?”
Endnu engang tillykke med den store dag. Og tak fordi vi må kigge med :-).
Knus Tove
Tak Tove:)