Sjældent ønsker jeg, at tiden skal gå hurtigere. Nærmere går jeg jævnligt og fantaserer om den evne at kunne skabe tidsbobler – hvor jeg har oceaner af tid i andres splitsekund.
Nok er det ikke specielt modent at skrive om sådanne barnagtige drømmerier i offentligt forum. Men jeg er vel ikke den eneste med MS, der til tider bliver frygtelig fortrydelig over, at sygdommen gør al operation forbistret langsom – og derfor digter lidt for mig selv for at modarbejde frustrationen?
Men lige nu tæller jeg faktisk dage. Bare tanken om at hente Hr. Handsome i lufthavnen på torsdag giver bobler i maven.
Tja – hvilket leder tilbage til tidsboblen. En sådan kunne jeg alligevel godt bruge nu, hvor jeg satser på at få ordnet alt kontorarbejdet og de andre planer, jeg havde for mine par uger som græsenke.
Jeg bliver nok nødt til at indrømme, at jeg heller ikke er den bedste tidsadministrator – og ikke kan give MS al skylden. Et lidt ufornuftigt og impulsivt B-menneske har fået lov at tage overhånd.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Og et par solskinsdage fristede til at lave lidt sjov med en død elm og en for stor troldhassel.
