Om MS-blog
MS er en sygdom med mange ansigter – den er forskellig fra person til person, og derfor har vi også mere end én blogger – alle med sine egne erfaringer med MS og livet. Læs om deres hverdag og tanker om livet.
Jeg sidder i min varme stue og kigger ud på blæsevejret. Det er tirsdag, og altså anden dag i denne min hverdag, som jeg længe har funderet over – og for en måned siden hentydede til her på bloggen. En … Læs resten
Kalenderen siger 1. maj. En dag med mange betydninger. Nogle vil kalde den rød. Rød for kamp. Eller rød for kærlighed – som mine dejlige venner, der har bryllupsdag i dag. Jeg vil blot i dag sige, at det dufter … Læs resten
Ja, livet er uretfærdigt. En hård sandhed er det – men det er lige gået op for mig, hvor vidt forskellige mængder af grusomhed vi lægger i vores reaktioner på denne hårde sandhed. Og nu vælger jeg at ændre retning. … Læs resten
En god uges tid har jeg nu været på Sclerosehospitalet. Modsat fra tidligere ophold er mit primære fokus denne gang ikke på træningen. Derimod mærker jeg disse dage, hvordan det gør underværker at få lidt ro på livet. Jeg troede … Læs resten
Da jeg meget tidligt i morges stod under bruseren, kom jeg pludselig til at citere (så godt som jeg nu kunne) Dan Turélls Hyldest til hverdagen. Jeg nåede at være hjemme fra Mozambique en uge – og er nu flyttet … Læs resten
Det var kærlighed ved første blik. Han kiggede mig så dybt i øjnene, at tårerne kom frem – og jeg næsten ikke ænsede kikkerten imellem os. Endelig mødte jeg min kære leopard i dag. I går græd jeg også lidt, … Læs resten
Efterhånden har jeg oplevet for massivt og for meget uretfærdighed i Mozambique, og min forsvarsmekanisme har skabt en lidt kynisk afstandstagen. Men i går kom der en ridse. Med teamet besøgte vi et plejehjem, der i meget ringe grad blev … Læs resten
Absolut vidunderligt er det at være tilbage på det afrikanske kontinent! Om end vi stadig ikke er helt fremme i Mozambique. I morgen kører vi de sidste godt 400 km. Teamet har lavet en lille blog, hvor de vil skrive … Læs resten
Klokken er kvart i elleve, og jeg tager mig endnu en kop formiddagskaffe. Jeg har været oppe syv timer nu, så det er blevet til et par kopper. Vækkeuret ringede så ubarmhjertigt tidligt, da vi skulle af sted mod lufthavnen. … Læs resten
I forrige uge skrev jeg, at jeg gerne vil til at bruges i vores lokalafdeling af Scleroseforeningen. Men faktisk nåede jeg at blive grundig bekymret for, om det var for sent, da vi få dage inden deadline stadig ikke havde … Læs resten